Withering Surface - Meet Your Maker

Withering Surface - Meet Your Maker

159,00 DKK


Withering Surface tilbage med comeback album.

Svensk melodisk death metal, den såkaldte melo-death, fik sit gennembrud i midten af 1990’erne med især bands fra Gøteborg som In Flames, At The Gates og Dark Tranquility. Withering Surface fra Næstved opfangede hurtigt den nye særlige genre og markerede sig siden hen som det på alle måder mest succesfulde danske melodiske death metal band fra starten i 1994 til bandet gik i opløsning i 2005. Fire albums, og yderligere EP/single/demo udgivelser blev det til i bandets karriere.

Nu er Withering Surface tilbage efter 15 års pause. Et nyt album er indspillet, og der er samtidig koncerter på vej i 2020.

"Meet Your Maker" er navnet på comeback-albummet og består af 9 spritnye sange mixet og mastereret af Jacob Hansen (Volbeat, Amaranthe) i Hansen Studios. Sangene henter inspiration fra bandets bagkatalog hele vejen fra 1997 debutalbummet “Scarlet Silhouettes”, men lyder også friske og nye, mens de opretholder bandets signaturlyd. Fra klassiske melodød-sange med store kor som den første single “Leaves In The Stream” til højt tempo og aggression i den anden singel “Alone” krydret med den episketitelsang “Meet Your Maker” og “balladen” “ I’ll Soon Be Gone ”, en duet mellem sanger Michael H. Andersen og hans 19 år gamle datter Elizabeth Gorboi Andersen.

Artworket er lavet af Niklas Sundin, bedst kendt som guitarist i Dark Tranquility og som, udover sit eget band, også har lavet artwork for bl.a. In Flames og Arch Enemy.

Line-up’en består nu af de originale medlemmer Michael H. Andersen (vokal), Allan Tvedebrink (guitar) og Jakob Møller Gundel (trommer) – suppleret af Morten Lybecker, der spillede keyboard i bandet i 1999-2005 og Marcel Lysgaard Lech, som svingede guitaren fra 1998-2000 – samt bassist Jesper Kvist (Invocator, Raunchy), der er ny i bandet. Jesper erstatter KB Larsen, der ikke kunne finde tid til genforeningen.

Model/Varenr.: 5700907267265
Lagerstatus: 10 på lager