Weezer – Pinkerton

Få albums kan prale af ligeså bizar en historie som Pinkerton. Ved udgivelsen nåede den ikke de forventede salgstal, den manglede en hitsingle og fik primært negative anmeldelser af pressen. Efter noget tid kunne dette album opbygge sig et omdømme som et ret misforstået mesterværk, det blev spredt fra mund til mund, at albummet var et dristigt, modigt og udsat værk, og at det havde hyper-fængende hooks til at akkompagnere de konfessionelle tekster. I dag er det kendt som et af de allerbedste albums fra 1990’erne.

De trængsler og prøvelser, der er gengivet i fortællingerne, forstærkes af guitarer der skraber og skubber tonerne rundt. Dog får Weezer også listet humor ind sammen med psykoseksuel forvirring og ubesværet lidenskab. Pinkerton består af nonfiction-melodier, der i høj grad er baseret på guitaristen/sangeren Cuomo’s utilfredshed med rockstjerne-livet, og den er skrevet mens han gik på Harvard University. Albummet behandler derfor temaer som isolation, ensomhed, skuffelse, akavethed og grusom romantisk ironi med et universelt perspektiv.