Ring Them Bells - Things That Come Slow
26-04-2024 01-01-1970

Ring Them Bells - Things That Come Slow

169,00 DKK


Efter to skarpe singler i rotation på P6 Beat, er Ring Them Bells klar med deres tredje album, 'Things That Come Slow'. Et sprængfarligt rockværk, hvor dekadencen drypper fra drønende hooks og ulmer i depraverede karakterer. Det er flabet, fængende rock’n’roll fra det no-nonsense bårne københavnske firkløver.

Ring Them Bells nye album leger med et univers, hvor gangstertyper, uforsonlige ekskærester og kærlighedshungrende skæbner på kanten af loven væver sig ind mellem hinanden. Fra Nidams pen kommer en verden, der er en Lynch-film værdig, hvor opgør, isolation og rastløshed går hånd i hånd med sårbarhed, ekstase og lyst. Lyden er start-90’ernes britiske rockscene dyppet i 60’er psychedelica. Det er Primal Scream, Ride og My Bloody Valentine, der møder Rolling Stones, The Stooges og The Byrds.

Ring Them Bells er et eksplosivt liveband, der giver genklang dybt i det skandinaviske rockepublikum. Deres sprængfarlige rock’n’roll energi er intakt, og lader nu de stærke omkvæd og hooks trænge tydeligere igennem den massive lydmur: “Støjen er ikke blevet tæmmet, men den har fået en retning, så sangene træder tydeligere frem. Der har altid været en del kaos i vores lyd, men jeg tror, at vi udnytter den der kaotiske energi mere effektivt med vores nye sange” - fortæller forsanger Johannes Nidam om albummet.

Model/Varenr.: 5709644200023
Lagerstatus: 1 på lager