Love Shop - Levende Mænd I Døde Forhold (Limited 1LP+7inch)

Love Shop - Levende Mænd I Døde Forhold (Limited 1LP+7inch)

149,00 DKK


Hvad stiller man op, når tilværelsens rastløse rytme dæmpes af rutiner og gentagelser? Når romantikken blegner som glemte lagner, der har hængt til tørre gennem en langstrakt sensommer? Når ungdommens idealer forsvinder i et stille skred med årenes gang? Hvad bliver der af hjemmet, når børnene forlader det? Hvordan fastholde engagementet, når den tidsånd, man plejede at forstå, forvitrer til tusinder af forvirrede gespenster uden for den tilknappede ro bag lukkede døre og nyklippede hække? Hvordan holdes pulsen oppe i det meget voksne liv, når der er mere at se tilbage på end at skue på vejen fremover? Man kan i det mindste starte med at have modet til at stille spørgsmålene. Det gør Love Shop i den grad på det erfarne bands studiealbum nummer 13 siden debuten i 1990."Levende Mænd I Døde Forhold" udkommer som CD (kontakt os for bestilling) og som vinyl. Første-oplaget af vinylen udkommer med en bonus 7" med to eksklusive tracks der ikke er at finde på CD-udgaven.

Model/Varenr.: 602438380497
Lagerstatus: 9 på lager