Jonah Blacksmith - House On Fire EP
27-04-2024 01-01-1970

Jonah Blacksmith - House On Fire EP

219,00 DKK


Jonah Blacksmith har nu valgt at udgive deres seneste tre singler på vinyl i form af en EP, hvor der på B-siden er ny indspillede versioner af singlerne.

Model/Varenr.: 5054197487163
Lagerstatus: 5 på lager

Jonah Blacksmith har længe haft lyst til at lave søskendeversioner af de tre numre, som indfanger den atmosfære der var til stede, da sangene blev til. Elementer mødes og musik opstår.HOUSE ON FIRE : Ilden og det flammehav, som varsles i House On Fire, kaster sit metaforiske og faretruende skær over de barske realiteter, der indfinder sig, når en person, man elsker højt, kæmper en ensom og skyggefuld kamp, der på uundgåelig vis også bliver eksistentiel for de nære og kære.OCEAN :Anderledes livgivende og bjergtagende er ilden i Ocean - i sitrende skikkelse af solnedgangen i havet mod vest. Et hav, der hjemme i Thy har dannet bagkant og horisont for mange af barndommens lege og drømme, og som ligeledes har næret den barnlige, underfundige skabertrang.SECRETS IN THE WATER :Og netop barndommen - og ikke mindst det eventyr, man hovedkulds kastes ud i, når man bliver forælder - danner klangbund for Secrets in The Water, der kredser om, hvordan et par bittesmå fødder med ét betræder og indtager et hidtil ukendt land i én selv og dermed skaber et fundamentalt nyt udgangspunkt for det at være menneske.