Udsolgt
Anne Dorte Michelsen - Thumbs Up (Vinyl)

Anne Dorte Michelsen - Thumbs Up (Vinyl)

Produktet er udsolgt.

229,00 DKK


Anne Dorte Michelsen, der gennem fire årtier har været en af landets mest succesfulde sangskrivere, udsender den 2. juni sit nye soloalbum: Thumbs Up. Gennem sin tid i Tøsedrengene og Venter på far, og i sin lange karriere som solist, har Anne Dorte Michelsen sat sit markante aftryk på den moderne, danske sangskat. Hun står bag klassikere som "Jeg har lagt mine våben", "Indianer", "Ud under åben himmel", "En lykkelig familie" og "Sig du kan li' mig" - og har igennem hele sin karriere været blandt Danmarks mest spillede kvindelige sangskrivere.

Model/Varenr.: 0725765003355
Lagerstatus: Ikke på lager

Nu er Anne Dorte klar med helt friskt materiale på sit første soloalbum siden 2015. Thumbs Up viser nye sider af sangskriveren, der med sine skarpe tekster og iørefaldende melodier både sætter temperamentet på spil og sårbarheden forrest. Michelsen ser med sit erfarne, voksne jeg sit unge, åbne pigesind i øjnene med et kærligt og forsonende blik. Derfor er albummet også fyldt med modsætninger - de store armbevægelser, vreden og det sørgelige står over for inderligheden, det blide og det sjove. Anne Dorte er, som hun selv siger, både en 'F*cking feminist, en rebelsk Volvoejer og et søgende menneske'.Produktionerne afspejler sangenes kontraster gennem legende slagkraftige og nysgerrige lydbilleder, som balancerer mellem akustiske elementer, som Michelsens eget klaverspil, elektroniske synthesizers, tempodrevet?trommespil og elegante korarrangementer i et på en gang både moderne og tidløst udtryk.- Mine egne sange overrasker mig næsten altid. De har det med at kunne se mere, end jeg lige selv havde opdaget. I deres vrede er der altid en lille venlighed, og i deres glæde er der altid en lille sorg. De er aldrig skråsikre, sådan som jeg ellers selv kan være. Og de er heller aldrig uforsonlige, selvom de godt kan ryge op i det røde felt, fortæller Anne Dorte og fortsætter:- I mine sange føler jeg, der er plads til alle de selvmodsigende følelser og tanker, der dukker op hver eneste dag, og som har gjort mig til den jeg er.Der er meget på dagsordenen gennem pladens ni sange, hvilket mærkes fra første anslag og den potente 'Det var de år, hvor vi var mest vrede'. Thumbs Up har dog også mere klassiske Michelsen-hymner som for eksempel 'Skrøbelige menneske' - og imellem disse yderpunkter finder man sange som den ironiske 'Jeg følger med', den kontante 'F*cking Feminister' og ikke mindst titelnummeret 'Thumbs Up'. Alle tester de tilværelsens store dilemmaer og ser tilbage på et liv, hvor man er erfaringer rigere, sandhederne er på bordet og man erkender sine egne blinde vinkler - og kan samtidig kigge fremad.Thumbs Up fortælles med et glimt i øjet og rummer varme og ubesværet lethed - så selv når sangskriveren raser indigneret, synger hun med en underspillet humor. Og det er der brug for i en verden, der altid kalder på evig optimering og konstant tilgængelighed. Albummet vender ryggen til det krav og siger fra overfor grænseløse arbejde. Det er helt OK. Thumbs Up er den pause alle længes efter.